Forfatterarkiv: Bettina Therese

Hvordan ser et velfærdsområde ud?

Store lyse lokaler mødte Vega Salmon, da de flyttede administrationen fra Esbjerg til Kolding. De er nu blevet indtaget af arbejdsstationer til 30 personer og herudover er der stadigvæk masser af albuerum i de nye lokaler på Agtrupvej – plads til trivsel og velvære…

Vega Salmon arbejdsstationer

Læs mere

Wabi-sabi – hvor finder jeg dig?

Jeg var så heldig at få mulighed for en tur til Japan. Landet, jeg længe har ønsket at besøge – ikke mindst for at opleve den ægte udgave af wabi-sabi og så ramte jeg lige ind i cherry blossom:-)

Stilheden og cherry blossom

Det var ikke wasabi – den grønne stærke pasta, jeg ledte efter. Men wabi-sabi – en helt speciel størrelse – skønhed – traditionel japansk skønhed – japansk æstetik. På bagsiden af Leonard Koren’s bog om emnet beskrives wabi-sabi i tråd med det, man kan slå op på nettet som følgende:

Wabi-sabi Leonard Koren

Læs mere

Nyd processen og gør tingene færdige

Nyd processen og gør tingene færdige

Min tålmodighed har været sat på prøve – og er det nok stadig i nogen grad….

Kaos

Billederne nedenfor viser mit nye hjem tilbage i oktober måned.

Læs mere

Nudging i udsat boligområde

Jeg var så heldig, at blive kontaktet af Abdinasir fra Århus. Han havde i sit netværk hørt, at jeg arbejder med nudging og han brænder for at bruge nudging med henblik på at ændre adfærden i udsatte boligområder.

Abdinasir A. A. Khalif er selv opvokset i et socialt belastet boligområde – har efterfølgende været mentor for de unge – og han kender derfor problematikkerne indefra. Og så har han læst alt, hvad han overhovedet kan finde om nudging – litteratur og på nettet. Så da han kontaktede mig for at få teorierne om nudging helt på plads, kunne jeg ikke andet end tilbyde at bidrage til projektet.

Projekt “Vær et godt skod!”:

Skærmbillede 2016-01-04 kl. 14.26.47

Læs mere

Kolding Golf Club inviterer naturen indenfor

Kolding Golf Club ligger i fantastiske omgivelser med Marielundskoven og Troldhedestien som naboer. Flot natur lige udenfor døren og klubben er kendt for sin spektakulære bane – men klubhuset halter bagefter.
Opgave: Klubhuset er et gammelt typehus, som har været udsat for en del knopskydninger. Opgaven gik ud på at få opdateret indretningen og skabt mere klubhusstemning i det eksisterende klubhus uden store gennemgribende ændringer.

Kolding golfklub

Læs mere

Momenti showroom – kom og mød Winnetou

Momenti – specialister i profilbeklædning, gaver, promotions og sport – stod overfor at flytte domicilet til Fredericia i nye store lokaler, hvor de så muligheden for at skabe det perfekte showroom.
Opgave: Optimering af rum – opdeling i zoner til nem afkodning, optimalt flow for showroom, branding, skæve idéer til opmærksomhedsskabelse, inventar, lys mv.

Momenti logo på gulv - Bettina Therese Indretning med mening

Læs mere

Fanø strandcafé – Løven & Nymfen

Ejeren af lokalerne direkte til stranden på Fanø ønskede at omdanne lokalerne til café, hvor indretningen af caféen skulle være med udgangspunkt i historien på Fanø – herunder billøbene på stranden i 1920’erne.
Opgave: Idégenerering – herunder navn og logo, menukort, udsmykning, møbler og indretning af strandcafé i Fanø Bad på Fanø.

Løven & Nymfen i Fanø Bad

Løven & Nymfen i Fanø Bad

Løsning

Stranden og livet/aktiviteter på stranden i samspil med historien sætter rammerne for indretningen af caféen.

Farvepaletten for indretningen afspejler stranden og havet: turkisblå, dybblå og kit suppleret af  bordeauxrød til at skabe varme. Den bordeauxrøde refererer til Fanø kakler nedtaget under renoveringen af bygningen. Kaklerne anvendes som dekoration flere steder i indretningen.

Caféen indrettes med loungemiljø til samling af rummet, som har caféborde, langborde m. bænke samt højbord. Alt holdt i naturlige materialer og farver.

Væggene udsmykkes af lærreder med billeder af livet på stranden i gamle dage i nogle lokaler og motiver fra billøbene i 1920’erne i andet lokale.

Værdi for kunden

Man mærker straks stranden og historien, når man træder ind i lokalerne og det var ejerens største ønske med caféen. Flere kunder nævner selv, at det er som om stranden er inviteret indenfor. Vægudsmykningen danner basis for mange samtaler og smil på læberne.

”Og jeg har fået badenymfer på herretoilettet…”
Indehaver Kurt E. Nielsen

Kig endelig indenfor på Løven & Nymfen, hvis du kommer til Fanø – nedenfor finder du menukortet – og der er en herlig terrasse, hvor solnedgangen kan nydes.

Menukort for-og bagside

Menukort side 2 + 3

“Valg af farver rafler man ikke om …..

… Det bør være en bevidst beslutning.
Farver har mening og funktion.”

Citat på trappe

Et af mine yndlingscitater – af Verner Panton, som her ses på trappen op til et af mine tidligere kontorer.

Men hold nu op – hvis der er noget, de fleste har en mening om – så er det lige netop farver. Sikkert fordi farver har så stor indflydelse på os – vi kan ikke ignorere dem – de påvirker os – om vi vil det eller ej.

Derfor er det også vigtigt, at man ikke lader det være en kollegabeslutning – eller hvem råber højest beslutning, når der vælges farver på arbejdspladsen – eller derhjemme for den sags skyld.

I mandags var jeg til 2 farvegodkendelser. Først hos Green Tech Center i Vejle, hvor jeg i samarbejde med Kim Johansen fra Malervarebutikken i Vejle står for indretning af Lab. Herefter hos Easyfood i Kolding, som har besluttet at samle administrationen i nye lokaler.

Når jeg farvesætter ligger der rigtig mange overvejelser bag – overvejelser som jeg altid deler ud af og gerne kommer forbi og fortæller om til de implicerede medarbejdere. Forhold som lysforhold, hvordan vender rummene ifht. verdenshjørner, øvrige materialer i rummet, funktion af rum, branding af virksomhed – hvilke signaler skal indretningen sende?

Hos Green Tech fik de bl.a. en tomatrød på en endevæg i fællesrummet, som skal indrettes til frokoststue og lounge – små uformelle møder, hvor man godt må komme hinanden nærmere, brainstorme, have appetit – både til madpakken og nye idéer og samarbejder. Jeg elsker den farve – og det gør beslutningstagerne fra Green Tech heldigvis også. Men der er altid en mening med mine farvevalg – og det overskygger præferencer og dispræferencer.

Tomatrød endevæg - fællesrum Green Tech Lab

Tomatrød endevæg – fællesrum Green Tech Lab

Hos Easyfood, hvor administrationen fremadrettet skal sidde i ét stort fælleskontor, får jeg samlet rummet ved en iøjnefaldende farve på et vægudspring.

Farvevalg hos Easyfood

Farvevalg hos Easyfood

Det stod mellem et valg mellem en grønturkis og en blåturkis – begge farver fra Easyfoods designmanual. Hensigten er nemlig med indretningen at understøtte brandingen af Easyfood. Det blev den blåturkise til trods for, at den kun er en sekundær farve i designmanualen.
Begrundelse: Den blålige tone er bedre for rummet som helhed – balancen ifht at der er tale om et sydvendt rum og at både gulvet og skriveborde er i træ.

Valg af farver rafler man ikke om…..

Se rødt!

Jeg fortæller ofte mine kunder om den røde farve – dens fordele men især ulemperne, hvis man bruger for meget af den. Her taler jeg om en postkasserød – den skal holdes i små doser, da den ellers vil virke stressende.

Så da jeg på vej til Club La Santa faldt over en artikel – “Bliv kvik i en ruf – med 5 lette tricks” i bladet i Form, bliver jeg nødt til endnu en gang at slå et slag for ikke at overgøre den røde farve.
Blandt gab, grin, drikke vand mv. står der så som punkt 5 – “Se rødt”. At man, hvis man skal være på, så skal man sætte kroppen i en form for alarmberedskab – og det sker automatisk, når man ser noget rødt.

Se rødt

Ja, lige netop tænker jeg – og så er det da forfærdeligt at tænke på de virksomheder, hvor man udsætter medarbejderne for al for meget rødt – store vægflader med rødt, eller det frække røde gulv – der er alt for mange, som tror, at indretningen er klaret ved bare at vælge en masse rødt. Den kraftige røde er flot i små doser og skal holdes i små doser. Og især på hospitaler, skal man være påpasselig…

Men rød er jo også rosa og lyserød – de er meget bedre for os at bruge i vores omgivelser – den rosa omfavnende og fuld af følelse – og den lyserøde er rigtig go’ til mental aktivitet i form af nye idéer. Derfor har jeg også senest brugt den lyserøde på en hel væg hos jobcentret, hvor borgerne kan sidde og søge jobs.

Lyserød væg

farvel til postkasserød og stress, bekymring og uopmærksomhed og velkommen til rosa og lyserød – med mindre du altså har brug for at sætte din krop i alarmberedskab….