Forfatterarkiv: Bettina Therese

Nudge master class i Sundhed & Forebyggelse

Så sidder jeg tilbage i Kolding efter en herlig dag på Frederikskaj i Kbh med masser af opdateret viden indenfor nudging – dybt imponeret over den viden, der foreligger hos iNudgeyou organisationen med Pelle Guldborg Hansen i spidsen.

Temaet var Sundhed & Forebyggelse og tilstede var primært aktører indenfor området – aktører med en masse opdateret praktisk viden fra området og teoretisk velfunderede.

Der blev drøftet Nuffield Intervention Ladder, David Cameron’s Behavioural Insights Team – også kaldet Nudge Unit ( de benytter sig jo forlængst af Nudging indenfor politik i både England og USA ), hvorvidt equilibrium hypotesen betyder at en ændret adfærd svinger tilbage til udgangspunktet?, “nudge for good”, Healthy Space Management, Traffic Light Labelling, om Bjarke Ingels smarte arkitektoniske tiltag virker (tvivlsomt) etc.

Og så drøftede vi naturligvis, hvornår der er tale om nudging – om vi altid bliver nudged? Ud fra en etisk dimension er det afgørende, om en adfærdspåvirkning er tilfældig eller planlagt.

Mit bidrag p.t. i denne sammenhæng er sparring på brug af farver i forbindelse med et forestående 4-årigt Ph.d. projekt om, hvordan man får børn og ældre til at spise mere frugt og grønt.

Husk iøvrigt at omformulere spørgsmålet “Har du lyst til et stykke frugt” til “Hvilken frugt har du lyst til?” Og sæt frugten synligt, så man næsten falder over den – og de søde sager i ugennemsigtige beholdere og så langt væk som muligt….

“Sunde nudges” – Sund By Netværket

 

Sårbar indretning hos Jobcenteret

Hos Jobcenteret i Kolding er man opmærksom på, at mange borgere synes det er svært at fremmøde. Derfor har man igangsat en proces, hvor man ønsker at skabe de bedste rammer for mødet med borgeren – rammer, som er tillidsvækkende, imødekommende og motiverende.

Indretning Med Mening bidrager til processen med viden og erfaring om, hvordan omgivelserne påvirker os. Det har udmøntet sig i, at der p.t. bliver udarbejdet vægdekorationer til samtalerum med afsæt i De 5 elementer. Her bliver tilført farver og motiver, som skaber tillid og nærhed. Og andre, som virker motiverende og giver lyst og mod til handling.

2013-05-29 12.39.25

I processen er indlagt et testforløb – det bliver spændende at høre reaktionerne.

Hurra for hver gang, der er nogen, som tager omgivelserne og deres påvirkning alvorligt.

Bevidst kontorindretning (Refugiet) – er afholdt

Hvordan kan vi via bevidste valg i (kontor)indretningen skabe effektivitet og overskud i hverdagen. Og hvordan kan små nudges – venlige skub – give bedre adfærd og hjælpe til at foretage de rigtige valg.

Det fortæller jeg om på arbejdscaféen Refugiet i Kolding på et af deres populære tirsdagsarrangementer.

Dato: Tirsdag den 8. oktober kl. 19

Sted: Refugiet, Jernbanegade, Kolding

Tilmelding: Tirsdagsarrangementer på Refugiet er gratis og uden tilmelding – men kom i go’ tid hvis du vil være sikker på at få en siddeplads.

Tirsdagsarrangement Refugiet