Kategoriarkiv: Vis I Bloggen

Elefantordnen – et nudge til arbejdsglæde

Jeg havde den fornøjelse at lytte til endnu et oplæg af Alexander Kjerulf fra Arbejdsglæde Nu i denne uge.

Han formår at gøre det indlysende, hvorfor arbejdsglæde er vigtigt og giver samtidig råd og vejledning til, hvordan du opnår det. Arbejdsglæde er en af de vigtigste faktorer på arbejdspladsen og afgørende ifht at få en god karriere og et lykkeligt liv.

Alexander har en formel for arbejdsglæde:

ARBEJDSGLÆDE = RESULTATER + RELATIONER

Den bruger jeg også ifht mine børn og deres studier – at det gælder om både at arbejde målrettet og skabe resultater – opnå tilfredsstillende karakterer – samtidig med, at der skal være plads til det sociale.

Et af de emner, som Alexander påpeger er anerkendelse/ros – det har vi alle sammen brug for – alligevel glemmer de fleste at rose. Jeg har videreudviklet på et af Alexanders eksempler – en elefantorden, som gives til en person, som har gjort sig fortjent af den ene eller anden grund – og en grund, som ikke behøver at være overvældende – lidt gør sig også fortjent.

Den har filt på den ene side og møbeltekstil på den anden…. Jeg har givet den til en person, som sagde JA på et tidspunkt, hvor jeg netop var stødt ind i dem med NEJ-hatten på….

Vi kan høre det ene oplæg efter det andet og læse den ene artikel efter den anden – rationelt forstå, hvor vigtigt det er eksempelvis at rose. Men i en travl hverdag, glemmer vi det alligevel. Elefantordnen kan bruges som et nudge til ændret adfærd – en fysisk påmindelse om, at vi skal huske at rose hinanden på arbejdspladsen.

Og Christer elsker sine vægdekorationer

Så har Stine været forbi Christers rum og tryllet med farver og motiver.

IMG_1197

To eftermiddage og til hen på aftenen flyttede Stine ind i rummet for Mison hos Aga i Taulov. Med i “kufferten” var maling, pensler, varmt tøj, mad, musik mv. – og så gik hun i gang med at omdanne Christers rum.

Og her ser i resultatet, som Christer stolt viser frem for dem, der måtte have lyst til at kigge forbi – her er trivsel og arbejdsglæde:

 

Christer elsker sine farver

“Jeg slapper af inde i min krop med de nye farver på væggene”, sådan en udtalelse varmer på en helt almindelig vinterkold fredag i januar og kommer fra Christer, som igennem omkring 20 år dag efter dag har passet sit job i samme produktionsrum – rummet for Mison hos AGA i Taulov.

2013-12-02 13.35.21

Ved første besøg hos Christer for nogle måneder siden, fandt vi i fællesskab frem til de helt rigtige farver til hans vægge – for Christer ville rigtig gerne have farver i sin hverdag – og gerne havets og naturens farver. En blå blev valgt til den ene væg – og en grøn til den anden – i begge tilfælde rolige støvede farver, som vil være rare for Christer at arbejde i. 

Men snakken faldt også på muligheden for motiver på væggene – igen noget, der kan give glæde på en arbejdsdag. Den idé støttede chefen også op om, og derfor var Stine – designstuderende på 2. år på Designskolen Kolding og jeg på besøg hos Christer på AGA i fredags.

Vi mødte en meget glad og forventningsfuld Christer – og Stine og han var hurtig på bølgelængde og delte idéer om, hvilke farver og motiver, han kunne tænke sig.

Nu glæder de sig begge til Stine kommer og tilbringer nogle timer i rummet for Mison og sørger for endnu mere trivsel og arbejdsglæde ved at trylle med farver og motiver på de tidligere grå og kolde vægge.

Maleren i gang med farverne på jobcentret

Endelig så sker det – ombygningen er i fuld gang og malerne har glædet sig til at dyppe penslerne i andet end hvid.

Jobcenter Kolding er i færd med projekt Det Hjertelige Jobcenter, som bl.a. betyder ombygning til cafémiljø på Dieselvej, som står klar til at tage imod borgerne medio februar.

Der vil ske rigtig meget de næste uger – så følg med via bloggen….

Læs mere om projekt Det Hjertelige Jobcenter

Nudging på efterskolen

Mine små nudges vinder indpas her og der og alle vegne… og kan jo bruges af alle og hvor som helst. Og jeg møder mange smil på vejen…

Som mor har jeg altid sørget for udluftning på teenageværelserne velvidende, at ellers ville det nok ikke ske så ofte. Da jeg sendte min datter på efterskole i år, forsøgte jeg mig også med en snak om, hvad det betyder for helbredet, at man sørger for at lufte ud dagligt. Med et tæt program med masser af fysisk aktivitet for en gymnast er det afgørende at holde sig sund og rask. Men det dufter altså af alt andet end frisk luft på sådan en efterskolegang. Og det kom da også til nogle indrømmelser her i juleferien – det sker ikke så tit.

Så i pakken med juice, smoothies og andet godt, som kom med i går aftes til efterskolen var en lille sky til vinduet – med klæb på bagsiden – lige til at sætte op:

2014-01-04 12.15.48

Den blev modtaget med et – ih altså mor, alle dine skøre påfund –  men her til morgen modtog jeg en snapchat, hvor jeg kunne se hvor fint den nu var sat op på vinduet – smiler …..

I House of Innovation skal vi snart efterevaluere – bl.a. spørge til, om der er blevet luftet mere ud på kontorerne, hvor folk bl.a. har kunnet erhverve sig en sky til opsætning og påmindelse om, at vi har brug for frisk luft i løbet af en arbejdsdag på kontoret.

2013-10-07 14.58.26

Så er tilmeldingen i gang – skynd dig …

Så er tilmeldingen i gang til mit forårskursus hos FOF – Bevidst Boligindretning – så skynd dig – der var venteliste sidste forår og vi havde nogle forrygende aftener med masser af sparring og inspiration. Faktisk blev det også til en opfølgningslørdag i efteråret for de mest engagerede ….. jeg glæder mig.

Læs mere her: Aktiviteteter

Du kan tilmelde dig her: FOF

Exif_JPEG_PICTURE

Glimmer eller natur i stuerne – et lille juleråd

Det er jul – og vi haster rundt for at nå det hele – det er faktisk en ret stresset tid for de fleste – og desuden følelsesmæssigt for rigtig mange…

Derfor er det vigtigt, at vi passer på os selv og hinanden. Og her kan vores omgivelser hjælpe os på vej – hvis vi tænker os om.

I juletiden er der så rigeligt af ild element til stede – de røde farver, lyskæder og stearinlys, figurer, farverigt glimmer osv. I små mængder er ild elementet en kærkommen gæst i en kold tid – men i overdoser, går det ind og stresser os.

christmas_decorations-tips

Jeg er netop tilbage efter den årlige julefrokost i London og der blev også tid til lidt juleshopping. Harrods og Harvey Nichols var som altid et smukt syn. Og julemanden med rigtige rensdyr igennem Windsor high street – det var der det hele – og det var hyggeligt. Men der var desværre lidt for meget glimmer, kunstige juletræer, overdimensionerede kunstige julekugler. Så var det lige, jeg søgte ly hos Muji.

Skærmbillede 2013-12-18 kl. 08.36.25

Her følte jeg ro og ikke den “elektricitet” fra alt det kunstige og overdimensionerede julepynt.

Så mit lille juleråd går ud på at sørge for at invitere naturen indenfor i stuerne i december. Der skal selvfølgelig være plads til børnenes yndlingsjulepynt, glimmer og julekæder – men hvor det er muligt, så brug julepynt lavet i træ eller andre naturmaterialer – og helst så ubearbejdet som muligt, kogler, mos osv.

Og giv endelig dit normale interiør en pause – find en kasse, hvor du samler det, der resten af året opholder sig i dit vindue, i reolen mv. – og giv plads til nøje udvalgt julepynt.

Hvis du på et tidspunkt alligevel er ved at være fyldt op – så på med røjserne og en varm jakke og ud i naturen og føl roen og balancen derude – det giver ny energi til at nå alle opgaverne inden jul og også lidt go’ samvittighed til julemaden og godterne.

Ha’ en fantastisk jul derude allesammen….

DSC00806

 

Caféprojekt, Det Hjertelige Jobcenter – video med interviews

Caféprojektet hos Det Hjertelige Jobcenter tager stille og roligt form – de sidste leverandører er udvalgt og nu går vi bare og venter på, at byggeriet går i gang i starten af det nye år.

Jobcentret i Kolding har arbejdet med projekt Hjertelig Jobcenter, hvor de vil møde borgerne, så de føler sig velkomne og godt tilpas i situationen. Der vil bl.a. blive opbygget caféområde og nyt ankomstområde og samtalerummene har fået vægudsmykning og nye møbler.

Bettina Therese Indretning blev i en konkurrence valgt til at stå for sårbar indretning og har løst opgaven i samarbejde med Idéarkitekten. Det er der kommet et fuldendt projekt ud af, hvor arkitektens rumbearbejdning udfyldes af Bettina Therese med hendes ekspertise i, hvad der skal til for, at mennesker trives i rum og for at sikre, at der sendes de rigtige signaler – hvilke farver, materialer, udsmykning og møbler mv.

Peter Manniche Riber fra Provideo har produceret en kort video med interview af hovedpersonerne – videoen vil senere blive suppleret med billeder fra det færdige projekt.



 

 

 


Økologisk hot, green nudges …..

Nu nærmer tiden sig med julefrokoster og på den daglige gåtur ved vandet med Oscar, min franske bulldog, her til morgen, så var den der – økologisk hot???? Ved uddelingen af komplimenter til pigerne ved sidste års julefrokost, fik jeg tildelt økologisk hot… Jeg husker at være lidt misundelig på nogle af de andre komplimenter som prinsesse mv. Men her et år efter, hvor det pludselig dukker op igen, er jeg faktisk blevet helt glad for det kompliment og tror, jeg vil gøre en indsats for at leve op til det – uden at blive “hellig” eller lade mig diktere.

Det økologiske går nemlig ret godt i spænd med det, jeg har stødt på indenfor bare den sidste måned…

2013-09-28 11.02.46

Jeg har deltaget i Green Nudge master class, som fandt sted hos Miljøministeriet, hvor et af temaerne var madspild. “We’re all Climate-Change Idiots” – vi har tendens til kun at ændre adfærd der, hvor vi får en umiddelbar belønning – og har modstand på at ændre adfærd/tage hensyn ifht noget, som “kun” har betydning langt ud i fremtiden. Her kan man designe nudges til at imødekomme vores behov for umiddelbar belønning – det vil jeg kaste mig ud i – og jeg vil sørge for at dele det her på bloggen.

Jeg kører Nudging projekt i House of Innovation, hvor vi de sidste uger bl.a. har kigget på buffetten i frokoststuen og implementeret nudges, så vi vælger de sunde retter, undgår at spise for meget, og undgår for stort madspild. Prøv selv derhjemme med inspiration fra værktøjslisten her:

Nudge buffet – værktøjsliste

På et af mine foredrag om bevidst kontorindretning møder jeg Kim, som forhandler maling lavet af ler – et sundere og mere miljøvenligt alternativ til konventionelle malinger. Jeg er nu blevet udrustet med farveprøver – som jeg vil bruge til børnehaven i næste uge, som skal have malet alle deres døre – og naturligvis til andre fremtidige projekter, hvor mine kunder måtte ønske det.

Jeg arbejder på et oplæg med indretning til en virksomhed indenfor grøn teknologi. Og i tirsdags besøgte jeg hotelkæden Gulsmeden, som er 90-100% økologisk og har sloganet “Love Food – Hate Waste” på deres servietter. Fantastisk at opleve, hvordan personalet selv efterlever princippet – det er helt naturligt for dem, at personalets måltider består af, hvad der er tilbage i køkkenet efter buffeten…. og samtidig fyldes buffeten ikke unødigt op lige før lukketid – kunderne ved, at de altid kan spørge i køkkenet og deres ønsker vil blive mødt med et smil.

Som Guldsmeden vælger jeg ikke at blive “hellig” og formanende i mit eget lille forsøg på at foretage nogle bedre valg i hverdagen ….

 

 

Når restauranten er “tom”

De fleste restauranter og caféer oplever tidspunkter på dagen, hvor der er langt mellem gæsterne. Og hvad sker der, når vi går forbi et tomt spisested, som vi ikke i forvejen kender – vi trækkes ikke derind

Jeg har netop haft fornøjelsen af at lytte til Pelle Gulborg Hansen, adfærdsforsker og manden bag iNudgeyou organisationen. Bag et velfunderet nudge ligger observationer af menneskelig adfærd. Og der arbejdes med en opdeling i det automatiske system og det refleksive system – vores spontane reaktion på en påvirkning, som efterfølgende i nogle tilfælde suppleres af en mere vurderende reaktion – der hvor hjernen kommer på arbejde.

Hvad sker der, hvis vi snyder og får restauranten til at se travl ud?

Billedet nedenfor er taget en sommerdag ved en kro/restaurant, hvor børn er velkomne men de voksne det normale publikum. Og bamserne sidder også indenfor.

DSC00709

Betragter jeg eksemplet ud fra de 5 elementer, har kroen fået tilført ild elementet via bamserne – ild elementet skaber netop opmærksom og aktivitet. En ekstra gevinst er, at det er en flytbar ild, som hurtigt fjernes, når der er travlt – for her skal omgivelserne helst ikke bestå af for meget ild – så bliver det for “travlt” og stressende.

Bryder man sig om bamser eller ej, så har vi her et perfekt nudge til at “skubbe” gæster til og at få skabt opmærksomhed.

Læs mere om nudging