Lydisolering – hvad er mulighederne?

Der er ingen tvivl om, at lydisolering er relevant rigtig mange steder. De fleste af mine kunder efterspørger en eller anden form for supplerende lyddæmpning – især i de åbne kontormiljøer og i mødelokalerne.

Der er brug for fokus

Det er væsentligt for trivslen, at der er ro til arbejdsopgaverne. Forestil dig et åbent rum, hvor alt har glatte overfalder, der er højt til loftet og masser af glas. Her vil lydene fare rundt og har brug for at blive opslugt af porøse overflader.

Arkitekter og bygherrer er blevet mere opmærksomme på problemet og indtænker lydisolerende materialer. Herudover kan man ved indretning af lokaler indtænke porøse overflader i form af polstrede møbler, tæpper, gardiner mm, så vi ikke kun har de hårde og glatte overflader. Planter og bøger og lignende er også med til at opsluge lyde.

Ofte er ovenstående desværre ikke nok. Hvis der ikke er indtænkt tilstrækkelig lydisolering i etablering af et rum og vi samtidig har mange medarbejdere i samme rum, meget telefonsnak, fællesspisning i kantine eller lignende, så kan man med fordel gribe til supplerende lyddæmpning.

Gennemtænkt lyddæmpning

Når jeg løser udfordringer med lyden er det altid i en sammenhæng med den øvrige indretning – og løsninger optræder ofte som en form for udsmykning, som samtidig brander virksomheden. 

Udgangspunktet er altid at sørge for så mange porøse overflader som muligt. Det er dog sjældent tilstrækkelig, så her benytter jeg mig af en lang række nøje udvalgte lyddæmpende produkter og et netværk af gode samarbejdspartnere, som bidrager med den mere tekniske del. Nedenfor ses eksempler på udført lyddæmpning i forskellige indretninger – både med konkrete lyddæmpende produkter og eksempler med supplerende effekter som tæpper, tekstiler mv.

Billeder af løsninger på lydisolering

Se herunder nogle af de løsninger jeg har lavet, hvor akustikken var i fokus.