Strategisk indretningsrådgivning

En gennemtænkt indretning skaber ikke blot et æstetisk miljø – den understøtter trivsel, effektivitet og virksomhedens identitet. Med Bettina Therese får I en rådgiver, der kombinerer æstetik, funktionalitet og forretningsforståelse, så jeres omgivelser bliver et strategisk værktøj.

Min tilgang er helhedsorienteret. Jeg arbejder med identitet, målgruppe og funktionalitet for at skabe rum, der afspejler jeres værdier og styrker kulturen. Farver vælges med omhu, designet brander jer, og balancen i rummet sikrer, at medarbejdere og gæster trives.

Hvis I ikke står og har brug for en konkret indretning af kontoret, tilbyder jeg kundetilpassede løsninger – fra ekstra specialiseret medarbejderressource, løbende opfølgning til abonnementsløsninger og oversættelse af brandmanualer til praktiske indretningsprincipper.

Med fokus på mennesker frem for bygninger leverer jeg rådgivning, der skaber målbare resultater – og altid med den detalje, der gør forskellen.

Specialiseret medarbejderresource

Ved at tilknytte mine kompetencer til jeres virksomhed som en slags intern/ekstern ressource, kan arbejdsformen typisk være:

  • Analyse og behovsafdækning

    • Undersøgelse af virksomhedens kultur, arbejdsgange, medarbejderpræferencer, fysiske rammer.

    • Samtaler med ledelse og medarbejdere.

    • Kortlægning af eksisterende rum, støjkilder, lysforhold etc. 

  • Strategisk rådgivning og konceptudvikling

    • Udvikling af designrum, layoutskitser, farve- og materialeforslag, akustik-/lys-/natur-elementer.

    • Sammenkobling med virksomhedens vision, identitet og arbejdskultur, så løsningen opleves som autentisk.

  • Implementering

    • Projektstyring af indretning: valg af møbler/materialer, indkøb, opsætning osv.

    • Eventuelt koordinering med arkitekter, håndværkere, leverandører.

  • Involvering og forankring

    • Medarbejderdeltagelse for at sikre accept og ejerskab.

    • Udrulning af ændringer i arbejdsformen, samarbejdsmønstre (HowWeWork).

    • Evaluering og justering efter at brugerne har oplevet de nye rammer.

Ofte tilknyttes jeg som ekstra specialiseret medarbejder forud for en konkret indretning eller i halen af en implementeret indretning. Tilknytningen kan dog også stå alene og/eller som ekstra ressource i et større projekt med involvering af arkitekter, entreprenører mv.

Løbende opfølgning og abonnementsløsning

I stedet for kun at levere en færdig indretning, kan jeg have en løbende tilknytning og følge virksomheden over tid.

Det kan ske gennem en abonnementsløsning, hvor jeg:

  • Monitorerer og evaluerer indretningen løbende (fx hvert kvartal eller halvårligt).

  • Justerer og optimerer de fysiske rammer i takt med ændringer i virksomhedens behov (nye teams, hybridarbejde, vækst eller nedskalering).

  • Tilfører ny viden og trends om farver, materialer, bæredygtighed, akustikløsninger, og hvordan indretning kan understøtte trivsel og effektivitet.

  • Støtter ledelsen med rådgivning om arbejdspladskultur og forandringsledelse i relation til rum og indretning.

  • Involverer medarbejdere i mindre workshops eller feedbackrunder, så indretningen hele tiden opleves som levende og tilpasset.

En sådan løbende tilknytning skaber kontinuitet og fleksibilitet. Medarbejderne oplever, at indretningen holdes opdateret og følger deres behov, hvilket styrker trivsel og loyalitet. I vil opnå styrket employer brand – arbejdspladsen fremstår altid velplejet, moderne og attraktiv for både medarbejdere og besøgende.

Brandmanual - når brandet bliver til rum

En brandmanual, som definerer virksomhedens identitet gennem farver, værdier, tone og visuelle retningslinjer, er det perfekte udgangspunkt for min opgave med at indrette jeres virksomhed. Indretningen kan ses som den fysiske manifestation.

Det betyder, at kontoret, møderummene og fællesarealerne bliver en naturlig forlængelse af brandet. Farver, materialer, lys og zoner afspejler den identitet, I ønsker at udstråle – både internt overfor medarbejdere og eksternt overfor kunder og samarbejdspartnere.

Hvor brandmanualen fortæller, hvem I er på papiret, gør indretningen det håndgribeligt i hverdagen. På den måde bliver jeres brand ikke kun kommunikeret – men også oplevet gennem omgivelserne.

Jeg kalder det at oversætte brandmanualen til en indretningsmanual. Herved undgår mine kunder at falde i den fælde at bruge logofarven som vægfarve. De farver, som fungerer på de trykte og digitale medier, giver nemlig sjældent trivsel og balance i jeres rum.