Wabi-sabi
Når et sted føles rigtigt rart – så har du højst sandsynlig mødt wabi-sabi.
Skønheden i det uperfekte
Wabi-sabi – den japanske æstestik om oplevelse af skønheden i det uperfekte, er af stor inspiration for mig og når jeg skaber Indretning med mening.
I mine indretninger har jeg fokus på trivsel og balance. Og fra første gang, jeg stødte på begrebet wabi-sabi, følte jeg, at her var der en hel speciel størrelse, som kunne hjælpe mig med at skabe rum med følelsen af afslappethed.
Jeg har desuden haft fornøjelsen af at besøge Japan et par gange, hvor jeg har oplevet den ægte udgave af wabi-sabi.
Wabi-sabi
En meget indflydelsesrig bog om emnet “Wabi-Sabi for artists, designers, poets & philosophers” er skrevet af Leonard Koren. På billedet ses bagsiden af bogen med Leonard’s definition af wabi-sabi.
Hvis du søger på nettet, får du også denne meget fine forklaring:
“Wabi-sabi er en japansk livsfilosofi og æstetik, der hylder skønheden i det uperfekte, ufuldkomne og forgængelige. Det er en anerkendelse af, at skønhed findes i naturligt forfald, slid, fejl og enkelhed, i modsætning til stræben efter en uopnåelig perfektion. Filosofien stammer fra Zenbuddhismen og lærer os at finde harmoni og ro i det autentiske og ægte, som bærer præg af livets gang”.
De to sider
Begrebet har to sider – ordet er sammensat af de to sider og smeltet sammen gennem årene – og her taler vi rigtig mange århundreder. Wabi er følelsen og det subjektive, hvor sabi mere refererer til de fysiske objekter og det objektive. Wabi-sabi er svær at forklare – det er de små ting – det skjulte, som skaber en stemning af afslappethed og opleves bedst, hvis man sætter tempoet ned. Det pirrer til nærværet.
Det perfekte
Kender du den følelse, når man træder ind i et meget perfekt rum. Mange glatte og polerede overflader, meget sort/hvidt måske suppleret af meget klare signalfarver. Lige linier, skarpe kanter og måske grafisk kunst. Intet overladt til tilfældigheder. Der sker helt automatisk det, at man selv bliver lidt “skarpere”, mere overfladisk og ikke afslappet. Det kan naturligvis godt være fordelagtigt i nogle situationer, men ikke hvis vi hele tiden befinder os i sådanne rum. Så har det en meget negativ indflydelse på vores trivsel.
Det perfekte bliver desuden hurtigt kedeligt og forudsigeligt …. en anelse anstrengende…
Det upolerede
Derimod opstår der ro i det uperfekte – det upolerede. Og i et professionelt miljø kan man opnå atmosfære og hjemlighed. Jeg tror på, at det er vigtigt for vores velbefindende og i sidste ende vores ydevne, at vi lærer at omfavne det uperfekte – det gælder både på jobbet og derhjemme. På billederne nedenfor, som er fra The Kinfolk Home, ser man noget, som kunne have været meget poleret, hvis det ikke lige var for trælampefoden og stablen af skønne skåle.
Det upolerede og mere tilfældige efterlader noget ufærdigt og giver plads til leg og fantasi.
Hvor er det så?
Jeg spurgte Toshi, som viste mig rundt i Japan – en moden japansk kvinde med vestlig fokus (hun og familien har boet i England, hvor min forbindelse opstod og desuden flere steder i USA). Hendes umiddelbare beskrivelse var følgende “scenery of calmness”.
Under vores ophold i Kyoto stoppede Toshi mig og udpegede et sted, hvor der efter hendes mening var masser af wabi-sabi. Her står hun foran stedet.
Hvis vi skal blive ude i naturen, så er der masser af wabi-sabi i den engelske natur – billedet er fra gåturen bag min venindes hus i Wraysbury ved Themsen.
Tapetet på en væg i mit kontor. Det er fotograferet på en tur til Alcatraz. Her opdagede jeg den skønneste væg med afskalninger i den tidligere spisesal, som jeg nu har fået lavet til tapet – jeg elsker den stemning, det giver:-)